17de mai 1843.
Hammerslag
hør's idag
overalt at laate.
Aldrig før den Dagen fik
saa bedrøvelig Musik.
Derfor og
i en Krog
vil jeg ud den graate.
Nei jeg vil
strikke til
Publikum en Hue.
Den skal være ganske hvid:
slig en, som ved Nattetid
findes paa
gammel graa
Høker i hans Stue.
Er du kjæk,
slaa saa væk
Kneps udi din Lomme!
Vil du have Festmusik,
kan du jo et Tiktiktik
i din Pisk
paa din Disk
noksaa lystig tromme?
Hvis du vil
have til
dit Hurra Salutter,
slaa da Klap med Vaatter paa!
Andre Skud de dundre saa.
Fyr nu for
gamle Nor
og de norske Gutter!
Hvisk saa da
et Hurra
i din Naboes Øre!
Kanske da, til Dagens Priis,
Du af ham paa samme Viis
faar et kjækt
nævedækt
Hurraraab at høre?
Men hvorfor,
kjære Bro'r,
skal Vi disse ligne?
Nathuen for Os ei duer.
Friere er vor Natur.
I vort Lag
Majens Dag
Vi vil højt velsigne.
