1 OG 0.
(OVERSAT)
Det hændte paa et Statsbuget
at ved et Nul blev sat et Eet,
det stødte Nullet, stakkers Taabe
-- hvorfor, det er mig end ei klart --
men rasende, med Qværnens Fart,
den Lille flux tog paa at raabe:
"Her staaer I, mager som en Stang
og saa forbandet rak og lang,
og støer jer op til min Side.
Jeg kan jer ingenlunde lide.
I staaer kun Niere til Fortred.
Hvad I vil her jeg slet ei veed.
Men det veed jeg og alle Ni:
jer Skabning simpel er og lumpen jer Værdi.
"Min Skabning -- svared 1 derpaa --
jeg laster ei og ei berømmer.
Thi, jeg maa tykkes aldrig saa,
en Anden kanske Andet dømmer.
Mit Værd? nu vel! det er vel vist,
at det særdeles højt ei skattes.
men dog besidder jeg ei Brist,
som bør foragtes og beskrattes.
Jeg er kun 1 er sagt af Jer,
Jeg troer ei I betyder meer.
Velan -- men om jeg nu til Grunden
lod undersøge jer Gehalt,
da hænde tør, at, Alt med Alt,
den mindst af Alting blev befunden.
-- "Hvad! svared hun med Raseri,
Naar Jeg og Du, din Skurk, gjør Ti,
mon Jeg ei forestiller Ni?"
"Aa jo, min Frøken, det er saa.
Da har I Niens Rang og Hæder;
men om jeg overgiver Eder,
forstaaer I mig, hvor vil det gaa?"
"Hvor da det gaaer -- sa'e hun -- det kan jeg ei forstaa"
-- "Men om jeg nu med Grund kan vise . . ."
"Hvem hører Grunde vel? Det er en udslidt Vise.
Jeg har ei flere Ord at sige jer end to:
"Pak dig: Lad mig i Ro!"
Den Ener gik. Hvad vilde den vel gjøre?
Thi gives der paa Jorderund
en mere respektabel Grund
end den: "Pak dig! thi jeg vil intet høre?"
Men i den samme Stund faldt Nullet, stakkels Ring,
ifra et Titals Højd netop til Ingenting.
Og endnu meer ved det, som bør hvert Hjerte røre,
at Eneren, fra Nullet stødt,
skal paa sin Vandring have mødt,
den ædle Nummer 9
saa den medeet gik op til Nitieen fra 10.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer