Aa, fatter du da ikke -

Aa, fatter du da ikke, lille ven,
skal virkelig jeg si det nu igjen -
er det nødvendig, at jeg slaar det fast
for siste gangen skarpt og knapt og hvasst,
har du da endnu ingen gang forstaat,
hvad der av lægemidler gjør mig godt?

Thi vet jeg om en bedre medicin
end den, jeg svelger med et bittert grin,
du er dit smil, der varmer mig som vin.
Du er saa fin og søt, saa søt og fin.

Og mot min dør
jeg speider utaalmodig nu som før.
Aa, la mig ikke vente! Det er haardt
at vente for en mand, hvis tid er kort.
Kom du med pulvrer, piller, alt du vil,
men kom! Da vet jeg: Endnu er jeg til.