Af kantaten over N. F. S. Grundtvig.

(1872.)

 Hans dag blev den største i Norden var sét,
med midnat-solens under den hélt gik i ét:
ti lyset, som han sad i, var lyset af "Guds fred,"
og det har ikke morgen, og aldrig går det ned.

 I lys af Guds fred han historien gav
som åndens gang på jorden, der død ej ved af.
I lyset af Guds fred han de fædres stærke vej
til følge og til varsko lagde åben for dig.

 I lys af Guds fred han årvågen var med, -
med folket, hvor det bygged, med ånden, som stred.
I lyset af Guds fred al oplysnings magt han så,
og hvor hans ord blev trod, der folke-skoler gå.

 I lys af Guds fred stod i bitreste sorg
for Danmarks folk hans trøst som en skinnende borg:
i lyset af Guds fred skal det tabte tages 'gæn,
og tusen-fold forøges, hvad som æn ligger hen.

 I lys af Guds fred står hans oldinge-værd
som livets sum og amen til hans mandige færd.
I lyset af Guds fred hvor det strålede, hans blik,
når hvid han steg for altret med tilgivelsens drik.

 I lys af Guds fred kom hans ord over hav,
i lyset af Guds fred vugger salmen, han gav.
I lyset af Guds fred, bag dets sol-stråle-fos,
der skjultes han, og der står hans minne nu for os.

av Bjørnstjerne Bjørnson.

Sorter etter dato Sorter etter poeng

Slå på automatisk oppdatering av kommentarer

Skriv noe positivt og fornuftig

Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.