Asylbørnenes sang

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

DEN 1STE MARTS 1839, TILEGNET DAMEFORENINGENS NÆRVÆRENDE OG TILKOMMENDE MEDLEMMER

Mel. Lille Clara bliv ei vred paa mig & c.


Siig os, Moder! om det Sandhed er,
    at Gud Faders lyse, hvalte Himmel
er et stort Asyl, at der som her
    tumler sig en lystig Børnevrimmel.

Siig os, er det sandt, at Himlens Smaa
    kunne flyve rundt paa gylden Vinge,
O, da er det ret at undres paa,
    om de ei idag dig Gaver bringe.

Ak, vi Stakler intet til dig har,
    ømme Moder i Geburtsdagsgave,
Blomster fik Du, om det Sommer var,
    men de findes ei i Vintrens Have.

Havde Vinger vi som Himlens Smaa,
    vi en Krands af hvide Stjerner plukked'.
Sagde vi, det var til Dig, sin blaa
    Himmeleng den gode Gud ei lukked'.