Bannersang for Kristiania borgerkorps
(Mel. Pyrenæermarschen: "Hvi sove Frankrigs Helte hen?")
I Fredens Hvile, Friheds Ro
ei to saa skjære, fagre Blommer
i venest Dal i Norge groe
som vore Borgerfahner to,
det Rosenpar i Friheds Sommer.
Men om en Dag
kalder til Slag,
: : da brænder selv den Hvide : :
: : flyvende i Kampens Brag
fremad ved den Rødes Side. : :
Da fold dig ud, vort Bannerpar,
for Norges Hovedstad at frede!
Du Hvide, stig som Stjernen klar!
Du Røde, flamm som om du var
et Lueskin af Bauner vrede!
Frihed, i Ro
under dem bo!
: : Men Hæder dem skal følge, : :
: : naar de fastforbundne To
frem engang i Kampen bølge. : :
Hvor har ei Norge sænket ømt
sin bedste Dal til Plads for Byen?
og rundtom Overfloden tømt?
Og meer end Kristian har drømt
den blomstrer frem i frisk Fornyen.
Fædreneby,
sikkert i Ly
: : du hviler bag vor Række. : :
: : Meer end Borg og Fjeld i Sky
dine Borgere dig dække. : :
Hist snevre Sundene sig ind
den Norges Perle at forsvare,
og Agershuuses gamle Tind
ei trodser bare Veir og Vind,
men vel endnu en Fiendeskare.
Lidet dog gjaldt,
Borgere, Alt,
: : om Modet ei herinde : :
: : bruste meer end Sundets Spalt,
og fløi over Borgens Tinde. : :
Alt hist, hvor Aasen blaaner hen,
hvor Skyer seilende forsvinde,
skal Kristianias tappre Mænd,
om tolvte Carl selv kom igjen,
med Glavind møde stærken Fiende.
Borgere, da
frem med Hurra!
: : Hvert Skridt med Blod skal kjøbes. : :
: : Paa en Valplads langt herfra,
bedst de unge Bannre døbes. : :
Lev, Borgeraand, i vort Geled!
Slaa der det samme norske Hjerte!
Straal, Øje, som ei blues ved
at Agershuus paa Os seer ned,
og frydes i sin egen Smerte!
Banner, din Ving
straalende sving!
: : Thi et Hil fra Norge lyder. : :
: : Hør Qvarreen rundtomkring
hvor det jublende frembryder! : :
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer