Billedhugger Borchs femtiaarsdag

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

av Jonas Lie

Ja femti Aar, min Ven Borch,
saa hastig kunne gaa,
og mangen, ak kun lidet
saa efter dem at staa;
mens sine Ungdomsdrømme
én ivrigst jager paa,
saa, - inden én det rigtig véd, -
er Lokken bleven graa.7

For Statuer og Løver
Du kunde Laurer faa,
- og Menneskenes Ære
den kan den stærke naa.
Men inde i dit Værksted
det vakkreste, vi ser,
det er Dig selv, vor Ven Borch!
som glad og freidig ler.

Et kjærligt Barnehjerte
den Støttes Digter er;
dit stærke Enfold meisler
de skjønne Linier der.
Det laaner til dit Snille
det varme Kunstnerskjær,
mens vi af dine femti
kun ser, hvor ung Du er!




Digte II (av Jonas Lie)