Brændehuggeren og træet
Blandt Qvas og Qviste
en Brændehugger af sin Øx gik Miste.
Tilsidst igjen han finder Tanden.
Men uden Skaft den lidet nytter Manden.
Han speider ned og op og rundt forlegen.
Paa Jorden ligge Grene nok.
Men alle tørre, hver en dygtig Stok
som Spilre i sit høje Tag bar Egen.
Da bad han: "stolte Træ! du Slettens Drot,
du Luftens Ø, du Cedrens Lige!
Du Bjerg af Løv, hvis Tinder stedse stige!
en Green, en Green jeg tigger blot,
at du mig den en Timestid vil laane,
Og dig jeg evigen skal skaane,
imens de andre -- " Han ei ud fik talt,
før vældig Green mod Roden suser alt
med flere Skafters Emneveed,
end Huggeren i al sin Tid opsled.
Sit Skaft han fik istand da fort,
og hugg til -- Egen laae der inden kort.
Moral.
Nation, for egen Godhed skjælv!
Hvor tidt du bandt dog Riset til dig selv!
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer