Glæde i naturen

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

Saa skjøn er ingen Jordens Blomst som Smilet,
      fordi den er saa skjøn.
Da kjender den igjen sin Herres Søn
paa samme Smiil, hvormed han selv har hvilet,
      da Alt var skabt og godt den sidste Dag.
Den føler det, som Elskerinden
sin stolte Elskers Velbehag.
Den føler det . . . Har unge Rose Øje?
Thi se dens Flammer sig forhøje!
Sit Skjød har Knoppen aabnet, somom lunken
Velsignelse var ned i Smilet sjunken,
som om fra Kinden glad og rød
et paradisisk Solskin flød.




Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.