Carl Wilhelm Boeck

av Jonas Lie (1875.)

Baaret stort af Forskertrangen,
med Haanden end om Fanestangen,
den Herre ind i Døden sank; -
Vægt af Aar ei stansed Gangen,
Ideen hvisked Seiersangen;
derfor han faldt saa ung og rank.
Og prunkløs i al Id
han bar sin Tankes Strid; -
vidt om Verden har ud den rakt,
      og Tvil blev vakt,
hans Forskning i dens Ilddaab lagt.

Brusten er den stærke Bue,
den ubetvungne Villiens Lue,
der brændte med saa mægtig Glød! . . .
Videnskabens Sønner skue
paa Aandens Hvælv hans Navn at lue
og Venner sørger ved hans Død.
Hans Folk, som ser hans Navn
i Ærens lyse Favn,
bøier sorgfuldt sig ved hans Baar.
      Thi det forstaar,
en Aandens Stormand bort nu gaar!