Carmen

av Jonas Lie

Det var en Yngling i Spaniens Land,
- Blodet koger, og Blodet jager, -
traf ham Gitana'ns Heksebrand,
Carmen, mørkøid og vild og fager.

Flyde han til Valladolid,
- Blodet koger, og Blodet jager, -
valgte sig Munkens fromme Strid,
Kampen er herlig, og Seiren fager!

Carmen blev dømt, og Baalet tændt,
- Striden den gaar paa alle Dager, -
Munken skalv imod Himlen vendt,
hvor var den Onde ung og fager! . . .

Skjorten af Haar han bar til Bod,
- Striden den gaar paa alle Dager, -
pisked sig til det røde Blod,
kunde ei glemme, hvor hun var fager!

Kjættere brændtes i tusindtal,
- Svøben svang han saa alle Dager, -
steg han til Abbed og Kardinal,
Kampen er herlig, og Lønnen fager.

Bøiet af Aar, til Kraften brast,
- Striden den gaar paa alle Dager, -
bar han nu Helgenens Glorie fast,
Kampen er herlig, og Seiren fager.

Foran hans Dødsseng de knælte ned,
- Striden den gaar paa alle Dager, -
ydmyge foran hans Hellighed,
Bisper og Præster med Altarstager.

Lytted de til hans sidste Ord,
- Striden den gaar paa alle Dager. -
Skilles han skulde nu fra Jord,
Kampen er herlig, og Seiren fager.

"Herre min Gud", udaanded han,
- Striden den gaar paa alle Dager, -
"giv mig min Del i Livets Land,
Carmen, hun var saa ung og fager!"