De sad der, de to

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

(Første forarbejde til "Bygmester Solness".)

av Henrik Ibsen

De sad der, de to, i så lunt et hus
ved høst og i vinterdage.
Så brændte huset. Alt ligger i grus.
De to får i asken rage.

For nede i den er et smykke gemt, --
et smykke, som aldrig kan brænde.
Og leder de trofast, hænder det nemt,
at det findes af ham eller hende.

Men finder de end, de brandlidte to,
det dyre, ildfaste smykke, --
aldrig hun finder sin brændte tro,
han aldrig sin brændte lykke.

(16. Mars, 1892.)

Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.