De sad der, de to

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

(Første forarbejde til "Bygmester Solness".)

av Henrik Ibsen

De sad der, de to, i så lunt et hus
ved høst og i vinterdage.
Så brændte huset. Alt ligger i grus.
De to får i asken rage.

For nede i den er et smykke gemt, --
et smykke, som aldrig kan brænde.
Og leder de trofast, hænder det nemt,
at det findes af ham eller hende.

Men finder de end, de brandlidte to,
det dyre, ildfaste smykke, --
aldrig hun finder sin brændte tro,
han aldrig sin brændte lykke.

(16. Mars, 1892.)


Ris, ros og synspunkter
Norske Dikt welcomes all comments. If you do not want to be anonymous, register or log in. It is free.