Stjerner i lyståge
av Henrik Ibsen
Just under min kometfærd mod en egn,
hvorhen jeg stævned for at finde hjemmet,
i verdensrummet viste sig en fremmed
uventet gæst ved Andromedas tegn.
Der bæres bud ned til vor gamle jord,
at ude i det højtidsstille fjerne
der havde kaos skabt sig til en stjerne,
da det slog ind på samlingslovens spor.
Jeg fandt et andet kaos rundt omkring,
med spredte viljer og med skilte veje
og uden drift til fælles banesving
og uden higen mod et midtpunkts leje.
Men da jeg atter stod i fjernets stilhed,
da tog jeg varsel af hvad der var sket, --
tog varsel af hvad selv jeg havde set:
lystågers samling til en stjernes billed.
Lyståger tror jeg på, skønt uden orden,
kaotisk løst den vælter sig i nord;
jeg tror den er på samlingslovens spor, --
en lysrig stjerne i sin første vorden.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer