Demokrati
I Anledning Stockholmsmødet 97.
Se, det dæmrer svagt i Øster:
første Skjær af Dag,
end er Natten Seierherre
over Nordens Sag,
endnu ligger alt i Mulmet,
trods det gjæret, og det ulmet,
men i Fylking mod det ny
stævner vi trods Nattens Sky.
Vi, som tror paa nye Tider
og en Folkevaar,
vi, som tror at kunne læge
tunge Tiders Saar,
vi, som tror paa Lysets Seier,
vi, som ved, at Sverig eier
Mænd med Syn for Brødres Ret,
hævdet uden Bajonet.
Grænsefolk bag Kjølens Skoge
kast det gamle Aag,
se dig om og slut dig til det
store Fremtidstog,
det, som tror sig Seir at vinde,
det, som haaber Vei at finde
frem til Enighed og Ret
uden Krudt og Bajonet.
Mød os under Fanekorset
paa den gamle Bund,
da skal Seklers Skranke falde
i en Høitidsstund,
mød os i den store Tanke,
som gaar seirrig over Jorden,
saa skal Fredens hvide Fane
engang vaie over Norden.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer