Den Ensomme

av Johan Sebastian Welhaven

I den dunkle Stue
Sidder han og drømmer,
Medens Tanken svømmer
Paa Erindrings Vove:

Deilige unge Kvinder
Svæve forbi og nikke;
Deilige Smil og Blikke
Voldte ham Hjertevunder.

Ingen af dem stod stille,
Til han fik samlet Modet;
Angsten er nu i Blodet,
Kummer hans Ægtefælle.

Tabte er Vaarens Dage,
Somren har fulde Reder,
Lunden har nye Glæder;
Ensomme Fugl maa vige.

Ak, det er Ve og Smerte;
Hjertet skal ukjendt bløde,
Veien er mørk og øde,
Haabet er dødt og borte.

Ensomme Vandrer blunder
Glemt i de Dødes Have;
Trindt paa de andre Grave
Spire de smaa Kjerminder.

Digte - Innhold

Børnelege (Digte - Welhaven)
« I Stormen	Smaa Zefyrer dandse, svinge »