Storm
Solen har hævet sin blodrøde Skive;
Alle paa Dækket, voxende Blæst.
Tungt over Bølgerne Skyerne drive,
Styrmanden ser jeg i Logbogen skrive:
Klosrebet Mersseil, Storm af Sydvest.
O, hvilket Veir! Gjennem Tougverket stryge
Splittede Stormhyl med Piben og Brum;
Jagede Fugle om Vanterne fyge,
Skarpt som en piskende vinterlig Byge
Hviner om Skibet det glimrende Skum.
Skyerne kæmpe. I vildeste Klynger
Styrte de frem mod den blussende Sol.
Se, over Ossas og Pelions Dynger
Stiger Titanen og knuger og slynger
Armen om Jupiters vaklende Stol.
Nu er det ude! I tættere Skarer
Storme de harmfulde Jetter paany;
Frem af de mulmdækte Fylkinger farer
Døvende Torden, og Havbunden svarer:
Kaos skal herske, Lyset skal fly!
Skibet er grebet af Rædsel; der hviner
Stønnen og Suk fra dets Ribber og Bryst;
Zitrende svaie dets Stænger og Liner,
Medens de vældige Havets Laviner
Styrte med Hyl over Boug, over Røst.
Ha, hvilken Sø! Som et Dovre den hænger
Høit over Skandsen med Tinder og Bræ'r.
Rædsomme Nu! Over Siden den trænger!
Skibet er kastet; det raver og krænger,
Ligger i Hvirvlerne dødt som et Skjær.
Herlige Brig! Kan de rasende Magter
Lamme din skridende, trodsende Fod?
Har Du ei nys, paa de stormfulde Vagter,
Medens Du seirede forud og agter,
Hørt vore Jubler, der priste dit Mod?
Hurra! Den reiser sig atter, og kaster
Skummet tilside med skjærende Kam,
Hæver mod Skyen de knagende Master,
Spiler sin Vinge i Stormen, og haster
Hen over Havet med kneisende Bram.
Hisset paa Himlen Kronion har taget
Atter sin Trone, og vundet en Seir.
Jetternes Klynge er splittet i Slaget.
Ser Du Titanen, der rammet og jaget
Styrter sig ned fra sin vaklende Leir?
Bygen er over, og jevnere skrider
Atter vor Storm fra det klarnede Blaa.
Stoltere Skibet paa Havryggen rider;
Søgutter klatre ad Reisningens Sider,
Løse et Reb fra den bævende Raa.
Dagen er skjøn, og dens Straale forjetter
Deilige Syner i Braadsøens Dands;
Se, hvor Smaragden med brede Facetter
Klarer dens Bryst, medens Skummet sig fletter
Over dens Bryn til en tindrende Krands!
O, lad det storme! Det letter og kvæger.
Tag mine Drømme, Du brusende Hav!
Djervt med din Bølge sig Sagnet bevæger;
Her vil jeg tømme til Mindet et Bæger,
Kaste Pokalen paa Vikingers Grav.
Hil Dig, Normannens Turnerplads og Leie,
Vældige Nordhav med Hvirvler og Gny!
Vil Du paa skummende, stormsnare Veie,
Bringe ham atter hans Odel og Eie:
Hærdende Kampe og straalende Ry!
- I. Storm
- II. Varsler
- III. Aftenhvile
- IV. Emigranterne
- V. Dômen i Rouen
- VI. Place Vendôme
- VII. Kirken St. Germain-l'Auxerrois
- VIII. Champs Élysées
- IX. Obelisken fra Luxor
- X. Jardin des plantes
- XI. Republikanerne
- XII. Fontainebleau
- XIII. Fra Rhinen
- XIV. En Aften ved Alsteren
- Minder og Haab
- En Tribut til Kunstforeningen
- Byens Kirkegaard
- Sisyphos
- Æbletræet
- Goliath