Vi sade i Kammeret lune og trygge

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

av Johan Sebastian Welhaven

Vi sade i Kammeret lune og trygge,
Og hørte et Haglvejr mod Ruderne slaa.
Vi vilde et Korthus paa Bordet bygge,
Og Alle vare vi ganske smaa.

Den første Etage var hurtigt bygget,
Og Loftet blev paalagt med ringe Besvær.
Vort Gaardsrum var hegnet og lunt og skygget;
Der stod alt en Hane og brammede der.

Med higende Fingre og lukkede Munde
Vi hævede atter, paa Bygningens Tag,
En deilig Vaaning, hvori vi kunde
Holde et straalende Søndags-Lag.

Da bleve vi glade, og turde vove
En ny Etage, og da blev det tre.
Der skulde Gjesterne huses og sove,
Og drikke om Morgenen Kaffe og The.

Nu vilde vi Tyve fra Huset skræmme,
Og satte en Tjener til Varetægt.
Hver Løverdag skulde han negte os hjemme,
Og det var den prægtige Kløver-Knegt.

Der stod vore Stuer i sirlige Rækker;
Men Huset var underlig dunkelt og lukt.
Vi tittede ind gjennem Fuger og Sprækker,
Og længtes og tænktehvor der er smukt!

Da fandt vi paa Raad, da blev der en Gammen:
Da vilde vi aabne Vindve og Dør;
Men ak, da styrtede Bygningen sammen,
Og Kortene laa der i Dynger som før.





HAHAHAHHAHAHAAHHAHAHAHAHAHA<3