I Stormen
Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søkStormen gaar sin Kæmpe-Gang;
Havet vaagner af sin Dvale.
Hører Du den brudte Klang?
Dybets Torden-Røster tale.
Tør Du kjæk ved Roret staa,
Ride paa den høie Raa?
Eia! frit lad Støvets Evne
Svulme i det vilde Stevne.
Hæv Dig i den stolte Dyst
Paa din Snekkes Ørnevinge!
Snart Du skal med Guddomslyst
Nattens dunkle Magter tvinge.
Seiren hviler i din Arm, —
Bølgen brister i sin Harm;
Hjemmets Strande, grønne, smukke,
Frem i Morgenrøden dukke.
Digte - Innhold
- I. Vi sade i Kammeret lune og trygge
- II. Paa Torvet i min Fødeby
- III. Smaadrengene staa paa en meiet Ager
- IV. Nu falder Sneen i tætte Lag
- V. Jeg stødte ud fra Landet
- VI. Sæbe-Blærer, se her deres Art
- En Erindring
- Liremanden
- Havets Stemme
- Julemorgen
- Fuglens Drømme
- Extremer
- En Sommersang
- Vandring og Ensomhed
- Skumring
- Nattergal og Papagøi
- Paa Fæstningsvolden
- Nøkken
- Maaneskin
- I Stormen
- Den Ensomme