Champs Élysées

av Johan Sebastian Welhaven

Mens Linden dufter, Nattergalen kvæder,
Jeg føler Sangens Evne i mit Bryst
Og denne Fylde af dædalisk Lyst,
Der er elysisk over alle Glæder.

Jeg iler over Torve, gjennem Stræder,
Til min Mansard, hvor Alt er lunt og tyst;
Der skal min Psyche vinde Liv og Røst
Og Vingepragt og æther-lette Klæder.

Men ak, — paa Veien, i den travle Gade,
Der tygge, vrøvle, skraale tusind Munde,
Og Omnibus og Vare-Karrer knage.

Champs Élysées — en deilig Promenade.
Det er det Hele, — Drømmen gik tilgrunde;
Jeg har en maadelig Sonnet tilbage.

Digte - Innhold

• Børnelege
• Foraarsdigte
• Maria
• Studentersange
• Gravsange og Mindedigte
• Festsange
• Reisedigte

• I. Storm
• II. Varsler
• III. Aftenhvile
• IV. Emigranterne
• V. Dômen i Rouen
• VI. Place Vendôme
• VII. Kirken St. Germain-l'Auxerrois
• VIII. Champs Élysées
• IX. Obelisken fra Luxor
• X. Jardin des plantes
• XI. Republikanerne
• XII. Fontainebleau
• XIII. Fra Rhinen
• XIV. En Aften ved Alsteren
• Minder og Haab
• En Tribut til Kunstforeningen
• Byens Kirkegaard
• Sisyphos
• Æbletræet
• Goliath