Den svenske skjald Ridderstad til sit sværd
DEN SVENSKE SKJALD RIDDERSTAD TIL SIT SVÆRD[1]
Du blanke Brud, min Æres Lykke,
Du, som min Tankes Drømme veed,
jeg dig ind til mit Bryst vil trykke,
Du Brud i Tid og Evighed.
Saa pletfri Du, som Sveas Ære,
bestandigt for mit Øie stod;
og skal du engang Pletter bære,
saa være det af Fiendens Blod!
O vær mig huld i Livets Luner,
i Døden huld, mit gode Sværd!
Held mig, om hist i dine Runer
jeg læser, at jeg var Dig værd!
Min Brud er Du, mit Haab, min Hæder;
for din Skyld lød min første Sang,
og mellem Krigernes Geleder
vort Bryllup feires skal engang.
Held, Svea! Held! i Stjerneglandsen
Du freidig paa din Klippe staaer.
For Sværdet, Dig og Borgerkrandsen1
hvert ædelt Gøthahjerte slaaer.
Fotnoter[rediger]
- ↑ Hr. Ridderstad (Rdd) har dog opoffret Sværdet for denne. Han har, for at indtage en uafhængigere Stilling, som Publicist, og svensk politisk Characteer, for ikke længe siden taget sin Afsked fra Militairtjenesten.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer