En af Byrons hebræiske sange

Jeg saae dig græde; de Taarer klare
             fra Øinenes Blaa frembrød.
Jeg saae det, tænkte de Øine vare
      Violer besprængte med Duggen sød.
                   Jeg saae dig smile. Glimre
                          aflod Safiren brat.
                   Hvor dog dens Straaler skimre
                          imod dit Øies mat!


Hvor Solens Herlighed skinner mildnet
             igjennem Aftenens Slør.
Sig Natten nærmer; dog purpurildnet
      er Horizonten endnu som før.
                    Dit Smiil saaledes giver
                          tungsindigste Sjel sin Fryd,
                    og af dets Solskin bliver
                          i Hjertet igjen en Glød.

Sorter etter dato Sorter etter poeng

Slå på automatisk oppdatering av kommentarer

Skriv noe positivt og fornuftig

Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.