Norge til afskediget statsraad Collett
Nu, hjertesyg og smertebøjd,
velkommen hjem fra Naadens Højd!
Der skjærer altfor hvas en Vind.
Den skjærer alt til Hjertet ind.
Der raader nu saa ond en Geist.
Velkommen hjem saa reen som reist!
Velkommen til din Moders Gaard
med Sjel saa reen som hvidt dit Haar!
Dit Navn var æret, nu har stort
din Fiendes Uretfærd det gjort.
Hvor steg du højt, min kjække Søn!
Det frydede din Mo'r iløn.
Du steg til Ørnens Rede op.
Der laa en hæslig Slanges Krop.
I Stormes Tøjle greb din Haand.
Den lagde vilden Sky i Baand.
Nu er den mat, men den er prøvt,
dit Øje viist, men kummersløvt.
Men mit skal vaage om din Fred.
Stol paa en Moders Kjærlighed!
Det flamme skal af Hevn og Harm,
imens du hviler ved min Barm.
Med Flammer tre det vaage vil:
med Hevns og Harms og Ømheds Ild.
Og stærk er hendes Knok endnu.
Den slider sejge Orm itu.
Saalangt som hendes Arme naa,
der, Søn, dit Rige skal du faa.
Der slaar et Hjerte indenfor.
Et større findes ei i Nord.
Derinden, som det Riges Flod,
gaar Strømmen af Nationens Blod.
Der byder jeg dig Magt og Stand
i Kjærligheds og Mindets Land.
Der vil jeg, naar du blier for træt,
en Grav dig rede luun og tæt.
Paa den jeg pegende, til Hver
vil sige: "Naadens Tind se der!"
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer