Godmorgen

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

'(TIL EN BOTANISK VEN)


Ven, sover Du? Blomsten alt har
      aabnet sit Øie,
      seet mod det Høie,
      og hilset sin Far.

Alt jager som Morgenens Post
      henover Vangen
      hviftbaaren mangen
      befjedret "Agrost."

Alt "Kjærulden" i sin Paryk,
      puddret og strunken,
      nyder en lunken
      Zefyr til sin Drik.

Alt Kingelens duggede Slør
      "Hybnen" har rystet
      vaagen fra Brystet --
      og slumre Du tør?

Skal jomfrulige Blommer idag
      blegne for geile
      Sol, mens de beile
      kun til dit Behag?

Ven! af Dig sin Udødelighed
      kræve de skulle.
      Giv da de Hulde
      Herbariets Fred!

Der døe de! Men Geisten fra hver
      Blomst til dit Hjerte
      flyer da, og nyder
      sin Salighed der.

Ven, sover du? Morgenens Hvift
      klinger alt længe
      gjennem de Strenge,
      som du har belivt.