Græshoppen og myren
(FABEL EFTER LAFONTAINE)
I sin Eng Græshoppen sang
hele Somren varm og lang,
lod saa inderlig elskværdig
hjerteglad, tilsinds saa let,
næste Dag sig selv forsørge.
Somren har jo Maden færdig?
Hvi da med Bekymring spørge
om at blive daglig mæt?
Men da Vintren kom og mejed
sidste Straa, som Marken ejed,
da nu i det Altings Øde
Larven selv ei fandt sin Føde,
drev den bittre Sults Elende
hen til Myrens Hytte hende.
"Kjære Nabokone, hør!"
-- saa hun bad ved Myrens Dør --
"af Medynksomhed og Naade
giv mig Lidt til Levemaade!
Paa dit Stabur og i Laden
har du neppe Rum til Maden.
Og med Renter skal det alt
bli'e til Sanktehans betalt."
" -- Søster, Sommeren er lang:
siig mig, hvad har du bestilt?"
" -- Troer du kanske jeg har hvilt?
Hvad bestilt? I hvad! Jeg sang,
dyrkede med rastløs Flid
jo Musik den hele Tid?
Det mig undrer, om mit Spil
ei du ofte fik at høre.
Kunde jeg vel bedre gjøre?"
"Søster, nei; men dans nu til!"
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer