HENDES VEMOD
Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søkav Georg Brandes.
De flokkes i Klynger, de svæve i Kres
rundt om dit Hoved,
Vemodets Alfer, der ikke ses,
men fornemmes, hvor mildt gennem Taarer les.
Paa dit Bryst har de sovet.
De vaagne med dig, de hæve sig mat,
døsig er Vingen.
Paa Hjertet de slumred den hele Nat;
men hurtigt paa Skuldrene har de sig sat
med Summen og Klingen.
Og ind i Alfernes Kor maa gaa
hver løsreven Tone
fra Verden derude, der Øret vil naa,
Thi Alferne passe omhyggeligt paa,
løse op og forsone.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer