NAAR KRAFT OG LUNE SYNKE

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

av Georg Brandes.

Naar Kraft og Lune synke,
naar Mismod hen dig river,
og vanskeligt det bliver,
dig ikke selv at ynke:
da sig: Jeg vil ej klynke.
Paa Hænder højt at bæres,
i Bomuld blødt at ligge,
det lærte mig dog ikke,
hvad bedst i Modgang læres,
hvad jeg har lært: at taale,
mit Tab med Ro at maale
og føle som de Kække,
hvem intet Slag han knække.


Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.