Heimreise fraa sæteren

Os ha gjort qva gjæras skulle, ysta ost aa kinna smør,
naa staar at aa kløvja øikjom, sættja laas for sæterdør.
Korkje finds dæ meire føe her for heie hel' for krist,
gla æ os, os slep aat bygden, meire gla æ kue vist.

Farvæl qve, som ofte gjore bloutast blomsterseng 'pum mæg,
nær æg trøt ve høgsdagsleite jøp aa sløngde mæg paa dæg.
Farvæl sæl! mi kjære stugu, som saa mangt mit arbeid saag!
Montru du aa mærkte naagaa, nær stahællom sjaa mæg laag?

Farvæl maark, som fænan gnaagaa, der æg jete mangein gaang;
farvæl skoog, som ofte joma taa mig lur aa stut aa saang!
Farvæl hulder, som der budde! fløt naa du ti sæle ind;
vinters ti æ ilt aa ligje ute baa for vær aa vind.

Kom naa alt ti sætre finnas, kom aa følg aat bygden ne!
Heile jore æ naa røjugt, qvart eit straa høir fænan te;
skond døk; folkje venta heime, bufærslefsa vil døm haa;
hær æ inkje meire gjæra; folk aa fæna, læt os gaa!