Jeg mindes

Høstens blade falder.
Unge røster kalder

Jeg mindes

Jeg mindes . . . Hvor jeg avskyr dette ord!
En gamling, som gaar rundt og kjærlig mindes,
en forhenværende, mens græsset gror,
og unge sind beruses og beskinnes.

Ser du tilbake, da er farten endt.
Gaa hjem og læg dig! Slaa itu din lyre!
Men jeg vet ett, som endnu gjør mig spændt:
Det siste, store, rare eventyret.