Kjeld stub
Med fløiels hue, med sølvgraat skjeg
og lange sorte kappe
for folket, som sad inden kirkevæg,
opover den høie trappe
der gik hr. Kjeld, af hellig bog
de tekster af forklare;
med hellig iver i stol han slog,
de synder ei vilde han spare.
I frankers land og Ganger-Rolvs egn
hr. Kjeld havde baaret sverdet.
Hans pande bar endnu merketegn,
fra ungdoms tid saa hærdet.
Hr. Kjeld var ei at spøge med;
hr. Hannibal manden kjendte;
thi kaldte han KJeld af kirken ned
og saa til manden sig vendte:
"Hr. Kjeld! I ser, hvad tid her er,
at svensken er rundt om paafærde;
vel have vi samlet en bondehær;
men faa den at føre er lærde.
I kongens navn! For fødeland,
hr. Kjeld, I sverdet gjentage!
I være for grænserne tilsynsmand!
Hr. Gunde skal med eder drage." -
Hvor brand har været, i aske varm
tidt ligger en gnist tilbage;
saa lumrer der noget hr. Kjeld om barm,
og styger han sig om hage: -
"Hr. Hannibal! - da jeg var ung" -
(nu pegte han paa sin skramme)
"men nu er haanden for sverdet tung,
og borte er ungdoms flamme.
Dog nøden raaber, - og ve den mand,
som hjælp i nøden negter!" -
saa taler hr. Kjeld, og straks paastand
op kappen fra skuldren han hegter;
saa lader han sadle sin ganger graa,
tolv svende ved sin side,
tolv svende, som var at forlade sig paa,
dem byder han hos sig ride.
Med disse ved side og følgende trop
de usikre landets grænser
fra Baahus til øverste Trøndelag op
for fremmede skovtrold han renser.
Der var paa den strækning intet fjeld,
den tordnende prest jo besøgte;
til kjærnen af Sverig om norske hr. Kjeld
gik rundt om i dalene rygte.
Den feide endes; sin rytterhest
nu lader hr. Kjeld afsadle,
sin kappe gjentager den kjække prest -
lad høre, ham nogen tør dadle!
Sig nu, den norske prest kun staar
for alter sit offer at tage!
Nei, kaster han kappen, forvist jeg spaar
dig ingen hellige dage.
Kjeld Stub (født 10. desember 1607 i Varberg, død 20. april 1663) var en dansk prest og krigsmann.
