Koketten

Vaar-is er et gulv, hvorpaa
én maa danse let paa taa.
Hul i hul. Hul i hul.
Ta, men aldrig gi sig hen!
Faa, men intet gi igjen!

Natten kommer. Maanevand
skvulper op mot isens rand.
Let paa taa. Let paa taa.
Isen gynger. Maaneguld
blinker djevelsk i hvert hul.

Lumske øines sug og spil -
Avgrundsblik, som tvunge vil -
Hul i hul. Hul i hul.
Ve mig, om jeg nu faldt i!
Muntert danser jeg forbi.

Være med paa dansen gjør
sindet spændt og sansen ør.
Let paa taa. Let paa taa.
Mellem svarte hullers vand
danser jeg mig frelst i land.

Lekt har jeg med mange mænd.
Jeg har danset før, min ven.
Hul i hul. Hul i hul.
Hvisk og suk og graat og bøn
det var altid dydens løn.

Signet være kvindens dyd,
kjønnets adel og dets pryd!
Let paa taa! Let paa taa!
Mangen vild og stridbar mand
naadde aldrig frem til land.