Løvfald

av Johan Sebastian Welhaven

Om Høsten gjærer der i Træets Kviste
En stille Spirekraft, en lønlig Glød;
Bag gulnet Løv er der en Kime fød,
Og da maa Træet sine Blade miste.

Dryadens Savn var lettet, da hun vidste,
At Livet atter steg fra hendes Skjød;
Hun følte det, da Høst-Orkanens Stød
Forkyndte vildt den Sorg, hun skulde friste.

O, søde Billed i det mørke Veir:
Der er en Vinding og en Trøst forborgen
I hvert et Tab, i hvert et Sorgens Bud.

Det suzkne Mod kan tænke paa en Seir,
Og vente Straalerne fra Vaarens Morgen,
Og holde Vinternattens Kvaler ud.

Digte - Innhold

• Børnelege
• Foraarsdigte
• Maria
• Studentersange
• Gravsange og Mindedigte
• Festsange
• Reisedigte

• I. Smaa Zefyrer dandse, svinge
• II. Af Haab og Liv er alle Knopper fulde
• III. Vaaren kommer, Alt er Glæde
• IV. Zefyr legede med Grenen
• V. I Skovens Ly jeg sidder
• Druer og Berberisser
• Sympathier
• Lotos-Planten
• Kilden
• Søfuglen
• November
• Ved Havet
• En stjerneklar Nat
• Fred i Kamp
• Før og Nu
• Løvfald
• Høstsang
• Ved Karmø
• Bergens Stift