Middelhavsnat.

I.

Der drager ved nat over havet
et stemmekor,
en sang saa stor -
stiger fra bølgevrimlen
svulmende op imod himlen.

Jeg sidder og lytter og lytter,
ser ud, ser ud,
aa Gud, aa Gud,
nattens brusende orgel
spiller Vorherre paa!

II.

Det er høitid over havet,
dødens, ensomhedens høitid.
Ingen vildsom vove vugger,
ingen livets læbe aander.
Stille, dybt Nirwana-øde
over nattens ocean.

Og i ensomhedens høitid
dybest indi maaneskinnet
flyder der en hvid og ensom,
hvid og sælsom
nattetaage

Ja, i ensomhedens høitid
dybest indi maaneskinnet
flyder der en hvid og ensom,
hvid og sælsom
nøgen kvinde.

Langt og langsomt op hun stiger -
- hagen strukken stivt fra halsen -
og de grønne fiskeøine
taaretomme, stive, trætte
stirrer længselsfuldt mod øster,
der hvor solen snart skal rinde -
imod livet, imod landet.

Det er høitid over havet,
dødens, ensomhedens høitid.
Ingen vildsom vove vugger,
ingen livets læbe aander.
Bare dybt Nirwana-øde
over nattens ocean.

Og hun hæver sine arme
og de sløve læber aabnes,
og hun skriger over havet
langt, langt bort.

Og hun synker atter lydløst
ned i dybet, ned i natten.

Men igjennem maanedisen
i den dødsens dybe stilhed
flagrer der et kvindeskrig
som et maagehvin henover
oceanets dybe øde.

III.

Hvad er det for sølvglans, som flagrer og svinger
i maanedis?
Hvad er det for brusen af mægtige vinger
mod nattebris?
For høie, deilige kvinderøster!
De klinger over havet fra vester til øster, -
en klage af sjæle, som ingen aner -
Hys! Det er Madonnas svaner!

Hver nytaarsnat vandre Guds hellige mor
langs vei og sti.
Og ikke en dør paa den vide jord
gaar hun forbi.
En kvinde, der endnu er ren i sind,
Guds mor vil føre i stjerneskin
med spidse vinger i svanefølge
paa nathimlens maanebølge.

Hver nytaarsnat vandrer Guds hellige mor
til evig tid.
Men ingen menneskesjæl paa jord
er skjær og hvid.
Og derfor klager de deilige røster
saa snart over havet fra vester til øster,
en klage af sjæle, som ingen aner -
Hys! Det er Madonnas svaner!

Præludium. Nordsjøen Udover. (Sange fra Syden) Saa takler vi til - Valborgsnat paa havet. Dag. Atlanterhav Sjø. Har du seilet - Mod storm. Storm. Efter storm. (Sange fra Syden) Marine. Middelhav Morgen paa Middelhavet. Indover Middelhavet. Middelhavsnat. Morgen. Algier. Kadur Muhamed. Tunis. Karthagos ruiner.

Hamodas sange 1. Det var hedt i det stille solskin. 2. Vor pascha, vor pascha. 3. Der er dans i vor paschas have. 4. Jeg ligger paa leiet den lange dag. 5. Jeg saa idag. 6. Judas. 7. Jeg er saa kjed udaf byen. 8. Tusende gyldne zechiner. 9. Langt ifra stadens porte. 10. Jeg vandrede sent en aften. 11. Saa svared mig mahrabuhen. 12. Jeg har ikke seet dig siden. 13. Det bruser i palmernes blade. 14. Jeg vandred ydmygt. 15. Allah, hvorfor har du skabt mig 16. Jeg ser de store kaktusknopper. 17. Himlen er, Allah, din kaftan. 18. Verden er en gjøglerbod. 19. Jeg vil knuse min sjæls rubin. 20. Jeg sad alene ved min moders grav. 21. Sover du, Hamoda? 22. Langt ifra stadens porte.

ebook, John Griegs Forlag, 1893: Vilhelm_Krag_-_Sange_fra_syden.pdf (PDF, 30 MB)