21. Sover du, Hamoda?
"Sover du Hamoda? Eller har tungsindet
lukket øinenes trætte laag?
Reis dig og se paa mig! Jeg er Ibn Hassan.
Se jeg har bundet om haaret en krans.
Jeg henter dig til fest, jeg henter dig til dans,
jeg henter dig til jomfruer hvide.
Vennerne giver dig kostbare stene,
persiske perlebaand, guld og smaragder.
De smykker sin kaftan, de klæder sig til fest,
de raaber ud i staden fra øst til vest
din hæder, Hamoda!
Og gav du mig alle dine stene,
Ibn Hassan fra Stambuls stad,
du fik intet smil paa min læbe,
for aldrig mer bliver jeg glad.
Og gav du mig alle dine sange,
Ibn Hassan fra Stambuls stad,
da vilde jeg sidde og tie,
for aldrig mer bliver jeg glad.
Og gav du mig alle dine kvinder,
der alle mig smile bad,
da vilde jeg hulke saa saare,
Ibn Hassan fra Stambuls stad.
"Skal jeg saa sadle de hvide hingste
hist fra Arabiens ørkenland?
Saa vil vi ride - vi to alene,
tause henad den øde strand."
"Vi vil ride ved havets bredder
- solen flimrer i dagblankt vand,
skjælver indunder løvets blade,
tændende duggen i glød og brand."
"Langt af lande vi ride vil,
didhen hvor aldrig hjerterne græder,
langt mod øster til sagnets land
gyldent af lokkende elskovsglæder."
Gaa med Eders skatte!
Gaa med Eders drømme!
Kast kun de hvide glinsende perler
i grams for rakkets graadige hænder.
Slip hingstene løs!
Og lad dem saa atter
faa tumle paa ørkenens øde sletter.
Lad mig faa ligge her i fred. - Alene -
Fjern alle lys og sluk de røde kjerter
Og lad der være fest i Eders stad!
Med lukte øine vil jeg ligge her og lytte
til hjertets trætte hamren i mit bryst
og blodets syge sus i alle aarer.
Og jeg vil ligge her i lange timer
og høre livet langsomt bruse mig forbi.
ebook, John Griegs Forlag, 1893: Vilhelm_Krag_-_Sange_fra_syden.pdf (PDF, 30 MB)