Karthagos ruiner.

I.

En luft, der flagrer hvid som lange luer,
og brænder lavt henover slettelandet,
en himmel, gustengraa og irretgrøn,
og længst mod vester sælsomt blodigt brandet.

Her laa Karthago, verdens høie hersker,
med marmorslotte bagom sorte pinjer. -
- Nu ligger sletten uden drøm og minde,
med ørkenødets trøstesløse linjer.

Men valmueblomster flammer hadefulde
henover jorden, hvor Karthago stod,
og hvasse nesler kneiser giftigtsorte
med blomsterklør som brunt, forpestet blod.

II.

Og skorpioner aabne grisk sin saks
og flaggermusen gjennem ødet glider.
Og sletten løfter smertefuldt sin pande,
naar mørket falder og naar dagen lider.

Og mellem støv af sønderbrudte søiler
gaar store myrer om med grønne kjæver.
Der er en smutten og der er en mylren
af krybet, der paa kongeliget lever.

Men ildflusværmen binder over sletten
et diadem af funklende rubiner.
De brænder sælsomt i den tause nat
fjernt paa Karthagos smulrede ruiner.

Præludium. Nordsjøen Udover. (Sange fra Syden) Saa takler vi til - Valborgsnat paa havet. Dag. Atlanterhav Sjø. Har du seilet - Mod storm. Storm. Efter storm. (Sange fra Syden) Marine. Middelhav Morgen paa Middelhavet. Indover Middelhavet. Middelhavsnat. Morgen. Algier. Kadur Muhamed. Tunis. Karthagos ruiner.

Hamodas sange 1. Det var hedt i det stille solskin. 2. Vor pascha, vor pascha. 3. Der er dans i vor paschas have. 4. Jeg ligger paa leiet den lange dag. 5. Jeg saa idag. 6. Judas. 7. Jeg er saa kjed udaf byen. 8. Tusende gyldne zechiner. 9. Langt ifra stadens porte. 10. Jeg vandrede sent en aften. 11. Saa svared mig mahrabuhen. 12. Jeg har ikke seet dig siden. 13. Det bruser i palmernes blade. 14. Jeg vandred ydmygt. 15. Allah, hvorfor har du skabt mig 16. Jeg ser de store kaktusknopper. 17. Himlen er, Allah, din kaftan. 18. Verden er en gjøglerbod. 19. Jeg vil knuse min sjæls rubin. 20. Jeg sad alene ved min moders grav. 21. Sover du, Hamoda? 22. Langt ifra stadens porte.

ebook, John Griegs Forlag, 1893: Vilhelm_Krag_-_Sange_fra_syden.pdf (PDF, 30 MB)