15. Allah, hvorfor har du skabt mig

Allah, hvorfor har du skabt mig,
naar du dog kjendte min kvide,
hvi har du givet mig livet
kun for at græde og lide?

Sidder du høit deroppe,
sidder du der inat,
hvi trøster du da ei en ensom
hulkende gudsforladt?

Du sidder taus og stor og kold i ørknen
og lytter ei til en afmægtigs klage.
Og natten leger bare med min røst,
og sandets bjerge kaster mine ord tilbage.

Da reiser jeg, den ensomme, mig op
og strækker armene mod stjerners vrimmel:
Jeg vil forbande dig af alt mit had,
du store Allah i din høie himmel.

Jeg vil forbande dig, - og hvis jeg havde
et ord, der sværted mig omkring min mund,
jeg slængte det opi dit lyse aasyn,
jeg spytted det udover himlens rund.

Jeg ved nok, at jeg er i sfærebruset
en liden svindende og spinkel tone.
Men hadet luer gjennem alle himle
og smaddrer tusenfold din høie trone.

Præludium. Nordsjøen Udover. (Sange fra Syden) Saa takler vi til - Valborgsnat paa havet. Dag. Atlanterhav Sjø. Har du seilet - Mod storm. Storm. Efter storm. (Sange fra Syden) Marine. Middelhav Morgen paa Middelhavet. Indover Middelhavet. Middelhavsnat. Morgen. Algier. Kadur Muhamed. Tunis. Karthagos ruiner.

Hamodas sange 1. Det var hedt i det stille solskin. 2. Vor pascha, vor pascha. 3. Der er dans i vor paschas have. 4. Jeg ligger paa leiet den lange dag. 5. Jeg saa idag. 6. Judas. 7. Jeg er saa kjed udaf byen. 8. Tusende gyldne zechiner. 9. Langt ifra stadens porte. 10. Jeg vandrede sent en aften. 11. Saa svared mig mahrabuhen. 12. Jeg har ikke seet dig siden. 13. Det bruser i palmernes blade. 14. Jeg vandred ydmygt. 15. Allah, hvorfor har du skabt mig 16. Jeg ser de store kaktusknopper. 17. Himlen er, Allah, din kaftan. 18. Verden er en gjøglerbod. 19. Jeg vil knuse min sjæls rubin. 20. Jeg sad alene ved min moders grav. 21. Sover du, Hamoda? 22. Langt ifra stadens porte.

ebook, John Griegs Forlag, 1893: Vilhelm_Krag_-_Sange_fra_syden.pdf (PDF, 30 MB)