Tunis.

Vi møder ei længere skuder
med raaseil og vimpler røde.
Havet er graat og regntungt
og ensomt og goldt og øde.

Og landet, vi ser langt inde,
er Tunis det sorte, døde,
foruden menneskebolig,
foruden blomster og grøde.

Kun ørkenvinden, den hede,
henover kysten hviner,
piber saa langt og sælsomt
imellem de graa ruiner.

Kun ørkenvinden og havet,
som tungt imod stranden blunder,
kjender den store verden,
som længst er død og gaat under.

Præludium. Nordsjøen Udover. (Sange fra Syden) Saa takler vi til - Valborgsnat paa havet. Dag. Atlanterhav Sjø. Har du seilet - Mod storm. Storm. Efter storm. (Sange fra Syden) Marine. Middelhav Morgen paa Middelhavet. Indover Middelhavet. Middelhavsnat. Morgen. Algier. Kadur Muhamed. Tunis. Karthagos ruiner.

Hamodas sange 1. Det var hedt i det stille solskin. 2. Vor pascha, vor pascha. 3. Der er dans i vor paschas have. 4. Jeg ligger paa leiet den lange dag. 5. Jeg saa idag. 6. Judas. 7. Jeg er saa kjed udaf byen. 8. Tusende gyldne zechiner. 9. Langt ifra stadens porte. 10. Jeg vandrede sent en aften. 11. Saa svared mig mahrabuhen. 12. Jeg har ikke seet dig siden. 13. Det bruser i palmernes blade. 14. Jeg vandred ydmygt. 15. Allah, hvorfor har du skabt mig 16. Jeg ser de store kaktusknopper. 17. Himlen er, Allah, din kaftan. 18. Verden er en gjøglerbod. 19. Jeg vil knuse min sjæls rubin. 20. Jeg sad alene ved min moders grav. 21. Sover du, Hamoda? 22. Langt ifra stadens porte.

ebook, John Griegs Forlag, 1893: Vilhelm_Krag_-_Sange_fra_syden.pdf (PDF, 30 MB)