Dag.

Der driver om hav en sølverdis,
det skinner i fjerne banker.
Dagen er oppe og natten død
med alle de tunge tanker.

Dagen er oppe og hanen Mons
staar paa kabysset og galer.
Og skibskatten vor, det luddovne bæst,
ligger i solen og maler.

Og gamle Hansen har faat sin dram
og slikker sig lunt om munden:
"Jeg mener, vi tar os et toddyglas
paa dækket i morgenstunden."

Verden den er saa kummerfuld,
saa rig paa kvide og jammer.
Men nu skinner sol over salten hav
og i vore brændende drammer.

Verden den er saa kummerfuld,
den eier kun graad og elende.
Men nu tænder Hansen sin snaddestump
og spinder sin saftigste ende.

Præludium. Nordsjøen Udover. (Sange fra Syden) Saa takler vi til - Valborgsnat paa havet. Dag. Atlanterhav Sjø. Har du seilet - Mod storm. Storm. Efter storm. (Sange fra Syden) Marine. Middelhav Morgen paa Middelhavet. Indover Middelhavet. Middelhavsnat. Morgen. Algier. Kadur Muhamed. Tunis. Karthagos ruiner.

Hamodas sange 1. Det var hedt i det stille solskin. 2. Vor pascha, vor pascha. 3. Der er dans i vor paschas have. 4. Jeg ligger paa leiet den lange dag. 5. Jeg saa idag. 6. Judas. 7. Jeg er saa kjed udaf byen. 8. Tusende gyldne zechiner. 9. Langt ifra stadens porte. 10. Jeg vandrede sent en aften. 11. Saa svared mig mahrabuhen. 12. Jeg har ikke seet dig siden. 13. Det bruser i palmernes blade. 14. Jeg vandred ydmygt. 15. Allah, hvorfor har du skabt mig 16. Jeg ser de store kaktusknopper. 17. Himlen er, Allah, din kaftan. 18. Verden er en gjøglerbod. 19. Jeg vil knuse min sjæls rubin. 20. Jeg sad alene ved min moders grav. 21. Sover du, Hamoda? 22. Langt ifra stadens porte.

ebook, John Griegs Forlag, 1893: Vilhelm_Krag_-_Sange_fra_syden.pdf (PDF, 30 MB)