Når du vil på fjældesti.

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

(Af En glad gut).

 Når du vil på fjældesti
og skal nisten snøre,
læg så ikke mere i,
end du let kan føre.
Drag ej med dig dalens tvang
i de grønne lider,
skyl den i en frejdig sang
ned ad fjældets sider.

 Fugler hilse dig fra gren,
bygdesnakket viger,
luften bliver mere ren,
højere du stiger.
Fyld dit glade bryst og syng,
og små barneminner
nikke vil blandt busk og lyng
frem med røde kinner.

 Stanser, lytter du engang,
vil du få at høre
ensomhedens store sang
bruse til dit øre.
Straks en fjældbæk risler kvikt,
straks en småsten ruller,
føres hid din glemte pligt
med en verdens bulder.

 Bæv, men bed, du bange sjæl,
mellem dine minner!
gak så frem: den bedre del
du på toppen finner.
Der som før går Jesus Krist,
Elias og Moses:
ser du dem, skal ganske vist
farten evig roses.

av Bjørnstjerne Bjørnson.

Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.