Opsang for nantesfareren "kommerceraad Clauson" af Frederikshald

Det lufter mildt fra Bølgen blaa.
      Singsallijo!
Kommerceraad! Parykken paa!
      Singsallijo!
Hurra! Hurra! for -- Singsallijo!

Kommerceraadens Pragt-Toupée
et Topseil er, saa hvidt som Sne.

Og naar han la'er det gaa i Top,
da vil han lette paa sin Krop.

Da vil han ud i Verden lidt.
Og Lysten kommer meget tidt.

Den kommer flux det lufter mildt.
Da synes ham, han nok har hvilt.

Den kommer naar i Vaarens Luft
han mærker Anemonens Duft.

Da tænker han paa fleur d'orange,
forlængst udsprungen i la France.

Og flux han pudser sin Toupée:
sit Topseil, hvidt som frisken Snee.

Kommerceraaden -- se paa ham!
Han reiser op sin Hanekam.

Og flytter rask sin Vandringsstav:
sin Mast henover vilden Hav.

Kommerceraaden gaar afsted.
Og vi, garçons, vi følge med.

Den Gamle gaar afsted saa glad
som fransk Marqvis paa Promenad'.

Som om det Hav han vandrer paa
en Eng var af Violer blaa.

Og røden Flag paa Forretop
Han bærer som en Rosenknop.

Ja som den første sprungne ud,
en Elsker skjænke vil sin Brud.

I Flagget stolten Frankrig seer,
at Roser gro i Nord som der.

Ja Friheds Rose flammerød.
Den groer i Norges Klippers Skjød.

Den groer i Ly af Fredrikssteen.
En Hellebarde er dens Green.

Hvor herligt, naar den paa Loire
med Trikoloren gjør et Par!

Da jubler Norsk og Fransk i Hob.
Afsted da, Gutter! Sexten Knob!

Op Flodens Dræbtes Skygger staa,
og raabe: "vivent les deux drapeaux!"

Ja Skyggerne fra Nitti Tre
de raabe "vive la liberté!"

Det er som Synet af de To
dem fyldte op med Marv og Blod.

Det stolte Syn igjen at see
er vor Kommerceraads Idee.

Og derfor hver Guds skabte Vaar
til frie Frankerig han gaar.

Da banker Hjertet i hans Boug,
og Strenge blive hvert et Toug.

Og gjennem dem til Vindens Blæs
der toner en Marseillaise'.

Og alt som Vinden farer hen,
saa klinger en Parisienne'.

Men "Norge, Kjæmpers Fødeland"
      Singsallijo!
gaar fraadebrusende foran.
      Singsallijo!
Hurra! Hurra! for -- Singsallijo!