Paa Fæstningsvolden
Det gule Løv fra Træet synker,
Paa Søen ruger Mørket brat;
Blandt Strandens Stene Maagen klynker:
Vi faa en kold og stormfuld Nat.
Hist lyder Sang fra Bølgespeilet,
Med Takt af tunge Aareslag.
Det er et Skib med Bak i Seilet;
Se, Baaden trækker det med stærke Drag.
Nu falder Ankeret, Havn er vunden!
I Mulmet klinger Kjædens Gang.
Lanternen slukkes; sød er Blunden,
Hvor Stormens Røster kun er Vuggesang.
I Havnen er det atter roligt;
Derinden ligger, Rad ved Rad,
Den sorte Masteskov fortroligt,
Lig Drømmesyner for den trætte Stad.
Hvor Alt er mat og søvnberuset,
Selv Vindens Suk i Voldens Træ'r!
Soldaten staar i Skilderhuset
Saa stiv og stum som hans Gevær.
Men Himlen bærer mørke Tanker;
Deroppe kæmper Sky mod Sky.
Snart rykker Skibet i sit Anker;
Snart lyder Stormens vrede Gny.
- I. Vi sade i Kammeret lune og trygge
- II. Paa Torvet i min Fødeby
- III. Smaadrengene staa paa en meiet Ager
- IV. Nu falder Sneen i tætte Lag
- V. Jeg stødte ud fra Landet
- VI. Sæbe-Blærer, se her deres Art
- En Erindring
- Liremanden
- Havets Stemme
- Julemorgen
- Fuglens Drømme
- Extremer
- En Sommersang
- Vandring og Ensomhed
- Skumring
- Nattergal og Papagøi
- Paa Fæstningsvolden
- Nøkken
- Maaneskin
- I Stormen
- Den Ensomme