Rigsdagsmand Gustav Johannsen.

Han talte modig Sønderjyllands Sag,
nys brast et kampvarmt Øie stilt i Døden,
Men Haabet lever klart som Morgenrøden,
og der staar unge, stærke Viljer bag;
som rundne er af seige Fædres Æt
- de Gamle, som paa Dybbøl Banke segned,
mens Kugler hvined, og Granater regned -
som tror, at engang vil der skiftes Ret.

- - - -

Vor hjertedype Tak, du Stridsmand brav,
vi saa det før, at Storheds Glans kan svinde,
at Ret tilsidst kan over Uret vinde
- kun disse enkle Blomster paa din Grav.