Sange - IV (Nils Collett Vogt)

1894

Og blomsterne dufter og dufter dog ikke,
og sommeren bruser og bruser dog ikke.
    Det dufter, det skinner,
og svalerne jager med solguld paa vingene
    ind i vore minder.
Vore minder, vore minder,
de lister som drømme om sommerkveldene,
ruller mig med sig som sneskred fra fjeldene,
svimler mig ind i en sanseløs lykke.
Jeg kan ikke sove, jeg kan ikke sove,
skjønt søvngjengeraktig jeg raver i taaken
drukken av hende og dog ikke vaaken.

Jeg lytter til bækken og hører den ikke,
smiler til blomsterne, sanser dem ikke,
stanser fortryllet og vet det slet ikke
og sanser dog alt, hver blomst og hvert straa,
dagen den yre og himlen den blaa,
hvælvet av solstraaler over min lykke.

Og du smiler, du deilige!