Sange - V (Nils Collett Vogt)
I en kjole himmelblaa
saa jeg dig drømme gaa,
til du var og blev forsvunden
lik et syn i morgenstunden.
Og du gik, min hjertenskjær,
under blomsterhvite trær,
mens den unge, solberuste
vaardag bruste, bruste, bruste.
Hvite blomster hvor du saa,
hvite blomster mot det blaa,
hvite blomster - om du kunde
kysse deres røde munde -
og i vaarens unge navn
ta dem jubel-vild i favn,
hele dagen synge, tralle,
drikke druften av dem alle!
Var du ikke selv maaske
blomst paa livets rike træ
iden første bleke rødme,
i den første fulde sødme?
Selv en blomst paa livets træ,
livets evigunge træ -
Aa, du kjendte, der var varme
mellem dine hvite arme!
Under blomstersnedde trær
gik du høi og slank og skjær.
Dagen bruste, solen skinnet,
vaarens fugler sang i sindet.
