Skotlænderen i indien
Ovenstaaende Sang af den skotske Folkedigter Burns egner sig, efter vor Mening, efter sit Indhold fortrinlig til at blive en Folkevise hos os. Da man er i Besiddelse af en udsat Melodie til den, men hvis Udgivelse igjennem Steentrykket fordrer ikke saa ringe Udlæg, foreslaaer Oversætteren, at De, der ville fremme Udgivelsen, tegne sig i dette Blads Expedition for et selvbestemt Bidrag dertil, hvorefter de, i Forhold til dette, ville erholde Exemplarer.
SKOTLÆNDEREN I INDIEN
Mel. Alice Gray.
Ei Indiens Fagreste jeg tog,
o, med slig Fryd til Barm
som vissen Blomst derhjemmefra,
om noksaa bleg og arm.
Ja selv et Græs -- det nikked dog
med Minder hjemmefra.
Fremmed Øre ei kan høre,
fremmed Blik ei see min Vei.
Jeg kyssed visne Rose til
dens Livsblod atter flød,
og med de Smiil derhjemmefra
dens Kinder overgjød,
til i Violens Blaa et Glimt
af Hjemmets Luft frembrød.
Fremmed Øre & c.
Selv Himlen her, selv Luft og Sol
jeg kjender ei igjen.
Som Stjernerne derhjemme, o!
saa mildt ei lyser den.
Der mild er Solen, Natten sval
og Stjernen kjendt -- hvereen.
Fremmed Øre & c.
I Annandales Hyben rød
er skjære Bleghed malt.
Men Blyhed i en Qvindes Sjel
er sødest dog af Alt.
Og Bruden staaer i Annandale
med skjære Hybenkrands.
Fremmed Øre & c.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer