Tak
Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søkav Henrik Ibsen
Hendes sorg var de vånder,
som knudred min sti, --
hendes lykke de ånder,
som bar mig forbi.
Hendes hjem er her ude
på frihedens hav,
hvor digterens skude
kan spejle sig af.
Hendes slægt er de skiftende
skikkelsers rad,
som skrider med viftende
flag i mit kvad.
Hendes mål er at tænde
mit syn i glød,
så ingen fik kende,
hvo hjælpen bød.
Og just for hun venter
ej tak engang,
jeg digter og prenter
en takkens sang.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer