Til de genlevende

av Henrik Ibsen

Nu er pris i mængdens munde; --
først dog måtte kæmpen blunde.

Han et lys i landet tændte;
I med det hans pande brændte.

Han et sværd jer svinge lærte;
I det prøved mod hans hjerte.

Hvast han stred mod døgnets trolde;
I ham klemte mellem skjolde.

Men en glansfuld vindings stjerne
tog I efter ham at værne. --

Slør den ej, hvis tornekronet
høvding sove skal forsonet!

Sorter etter dato Sorter etter poeng

Slå på automatisk oppdatering av kommentarer

Skriv noe positivt og fornuftig

Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.