Hilsen til Svenskerne

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

(I Trondhjem, ved Storthingets fest for den svenske kronings-deputation.)

av Henrik Ibsen

Templet så I med de brustne buer
      i det høje kor;
endnu, grå som gubben, vidt det skuer,
      mæler mindets ord:
engang kvad derinde Svenskens sanger
      kækt om sejr og blod;
og ved Olafs-skrinets alterfod
bandt den djærve svenske mand sin ganger.

Landet så I med de trange dale,
      I så bræen hvid;
også den kan med om mindet tale
      fra vor ufreds-tid:
templets sprængte mur kan pragt ej dække,
      knust er Olafs skrin;
men deroppe, under viddens lin,
sover stilt en hær i rad og række.

Svenske broder! Over grænse-fjelde
      banet vej nu går.
Templet har et yngre sagn at melde:
      sagnet fra iår.
Her, hvor hedest had i hærtid brændte,
      samles frænder nu;
mindehallen for en fortids gru
står, som løftets hal, med sejr ivente.

Ja, skønt Olafs-kirkens skat gik under,
      lever folket end;
og om Svenskens mænd på vidden blunder, --
      han har fler igen.
Signet være da hans hæders-fane
      og vort unge flag; --
fælles vaje de for Nordens sag
under fælles drot på fælles bane!




Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.