Til thingmændene
av Henrik Ibsen
(17de Maj 1860.)
Thingmænd, mindes
I, hvad findes
gemt fra sagnets nat?
Eller mon I glemte
Egils tog til Jæmte-
jarlen gæve
for at kræve
norske kongens skat?
Egils følge
ræd sig dølge
gad, der gubben foer.
En for en ham svigter;
Jæmten står og sigter
skjult i lien; --
rødt på stien
blodets roser gror.
Da går brede
drag af vrede
over gubbens bryn;
rundt sig fiender flokked;
skjoldeløs han lokket
står i fælde.
Saga melde
monne da et syn:
Bergets helle,
brudt i vælde,
surred han med bast,
bandt den frempå bringen,
skred, skønt fulgt af ingen,
bent mod målet; --
Jæmte-stålet,
Jæmtens hærmod brast.
Jarlen fandt han,
skatten vandt han,
sad i Jæmtens hal.
Vennesælt lød ordet;
mjøden gik om bordet,
slut var striden; --
aldrig siden
ønsktes Egils fald. --
Frihedsbårne,
folkekårne
mænd fra dal og strand, --
Egils hverv er eders;
thi skal og hans hæders-
klædte minde
sagabinde
hver, der står som han!
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer