Til thingmændene

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

av Henrik Ibsen

(17de Maj 1860.)

Thingmænd, mindes
I, hvad findes
gemt fra sagnets nat?
Eller mon I glemte
Egils tog til Jæmte-
jarlen gæve
for at kræve
norske kongens skat?

Egils følge
ræd sig dølge
gad, der gubben foer.
En for en ham svigter;
Jæmten står og sigter
skjult i lien; --
rødt på stien
blodets roser gror.

Da går brede
drag af vrede
over gubbens bryn;
rundt sig fiender flokked;
skjoldeløs han lokket
står i fælde.
Saga melde
monne da et syn:

Bergets helle,
brudt i vælde,
surred han med bast,
bandt den frempå bringen,
skred, skønt fulgt af ingen,
bent mod målet; --
Jæmte-stålet,
Jæmtens hærmod brast.

Jarlen fandt han,
skatten vandt han,
sad i Jæmtens hal.
Vennesælt lød ordet;
mjøden gik om bordet,
slut var striden; --
aldrig siden
ønsktes Egils fald. --

Frihedsbårne,
folkekårne
mænd fra dal og strand, --
Egils hverv er eders;
thi skal og hans hæders-
klædte minde
sagabinde
hver, der står som han!




Ris, ros og synspunkter
Norske Dikt welcomes all comments. If you do not want to be anonymous, register or log in. It is free.