Til en ung pige

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

Tro mig, Dens Graad, hvis Smiil er ømme,
      hvis Blik er godt, blier mild og let
som den en Rosenbusk idrømme
      en tusmørk Sommernat har grædt.
            I aabne Træk har Skjebnen alt
            det gode Hjertes Liv fortalt;
            og anden Stjerne kan ei spaa,
      tro mig, end rene Øjes Blaa.

Der vil ei blive megen Smerte,
      ei mere bitter Taarestrøm,
end Brudens ved Venindens Hjerte,
      end Barnets efter yndig Drøm.
            Men Sol vil skinne deiligt ind,
            og hedt vil gløde Rosens Kind.
            Og Livets vaagne Blik forbi
      gaaer Barndomsdrømmens Fantasi.

Naar eensom i min Høst jeg sanker
      mit Livs Erindringer engang,
med en af mine egne Tanker,
      med yndigt Billed i en Sang,
            med digtersk Syn en Morgenstund,
            der bragte Sang, ei Guld, i Mund,
            forvexles Du -- et Billed i
      mit eget Levnets Poesi.

Som Busken over Muld har regnet
      en Sommernat sin Blomsterpragt,
saa Morgnen finder Marken tegnet
      som blomstbaldyret Brudedragt,
            er alt hvad skjønt min Geist har tænkt
            din dunkle Fremtid forud skjænkt.
            Min Fantasi har den bestrø'd.
      Den Blomst ei har dertil for sød.




Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.