Tonen.

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

(Af Arne).

 I skogen smågutten gik dagen lang,
      gik dagen lang,
der havde han hørt slig en underlig sang,
      underlig sang.

 Gutten en fløjte af selje skar,
      af selje skar, -
og prøvde, om tonen derinne var,
      derinne var.

 Tonen, den hvisked og nævnte sig,
      og nævnte sig;
men bedst som han lydde, den løb sin vej,
      den løb sin vej.

 Tidt, når han sov, den til ham smøg,
      den til ham smøg.
Og over hans pande med elskov strøg,
      med elskov strøg.

 Vilde den fange og vågned brat,
      og vågned brat;
men tonen hang fast i den blege nat,
      i den blege nat.

 "Herre min Gud, tag mig derind,
      tag mig derind;
ti tonen har fået mit hele sind,
      mit hele sind."

 Herren, han svared: "den er din ven;
      den er din ven;
skønt aldrig en time du ejer den,
      du ejer den."

av Bjørnstjerne Bjørnson.

Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.